LO Århus er paraplyorganisation for 25 århusianske fagforeninger med godt 57.000 medlemmer. Vi koordinerer og informerer, arbejde for fælles mærkesager og sætter dagsordenen i samfundsdebatten.
Vi koordinerer og informerer
Det er nødvendigt med en organisation, der kan samle trådene, f.eks. i overenskomstforhandlingerne. Hvis det trækker op til konflikt, kan der være brug for at drøfte situationen på tværs af faggrupper. Her er LO Århus koordinator og arrangør af fælles tillidsmandsmøder m.m.
Vi arbejder for fælles mærkesager
Udviklingen i erhverv, trafik, miljø, uddannelse og kultur har stor betydning for livskvalitet og jobmuligheder.
Derfor arbejder LO Århus for fælles mærkesager på disse områder. Vi er med, hvor beslutninger træffes eller idéer er i støbeskeen - f.eks. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg og i bestyrelserne for en række uddannelsesinstitutioner.
Desuden øver vi indflydelse via vores kontakter til politikerne i by- og regionsråd samt i Folketinget.
Vi blander os i debatten LO Århus blander sig i debatten. Nye initiativer inden for erhvervs-, beskæftigelses- og seniorpolitik samt trafik, miljø og byudvikling får ofte et ord med på vejen i medierne - så ingen er i tvivl om, hvad fagbevægelsen i Århus mener.
Det mener LO Århus
- Arbejdstiden skal yderligere ned, så endnu flere ledige kan komme i arbejde.
- Lønnen - især for de lavestlønnede - skal have et løft.
- Ledigheden skal fortsat bekæmpes gennem jobskabende initiativer.
- Alle skal have adgang til gode og gratis arbejdsmarkedsuddannelser.
- Efteruddannelsen skal styrkes.
- Det forebyggende arbejde for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal styrkes.
- Arbejdspladserne skal indrettes, så ældre og nedslidte medarbejdere kan blive.
- Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, også etniske minoriteter.
- Århus skal have en effektiv og miljørigtig infrastruktur. Fortsat vækst skal sikre et højt offentligt serviceniveau.
- Den danske velfærdsmodel skal udvikles - ikke afvikles.
- Det internationale samarbejde skal udbygges for at forhindre konkurrence på løn og arbejdsvilkår og holde snor i de multinationale selskaber.
En levende og demokratisk organisation LO Århus har et stærkt og levende medlemsdemokrati.
På det årlige
repræsentantskabsmøde mødes repræsentanter for medlemsorganisationerne for at vurdere årets arbejde og tage beslutninger for fremtiden. Her vælges også den daglige ledelse -
forretningsudvalget - på 12 medlemmer.
Der holdes jævnligt organisationsmøder, hvor medlemsorganisationer er repræsenteret. På den måde sikres opbakning til LO Århus' aktiviteter og initiativer.