

1. maj 2019 på Havnepladsen
Under overskriften ”Fagbevægelsen i hjertet af Aarhus” skabte vi et nyt set-up, andre betingelser, vi fik nye leverandører og ikke mindst så var vi de første som forsøgte at bruge Havnepladsen til et stort arrangement. Vi ønskede mere synlighed, vi ønskede at fortælle en positiv historie om fagbevægelsen og ved at have fokus på samtalen i debatteltene at signalerer åbenhed, imødekommenhed og vilje til dialog.
Den 1. MAJ var alt på plads, ingen fik øje på de små skønhedsfejl og overraskelser der skete ”bagstage”. Der blev drukket øl, spist hotdogs, lyttet til talerne og rigtig mange deltog i debatterne ude i boblerne. Kort sagt så lykkedes det at flytte 1. maj fra Tangkrogen til Havnepladsen.
Alt det lykkedes men... vi glemte at sørge for sol og varme, men det prøver vi at få styr på i 2019.
I Aarhus holder vi en FÆLLES 1 MAJ, der hviler på et fællesskab hvor vi viser hinanden respekt, giver plads og har en fornuftig dialog på tværs af politiske uenigheder. På baggrund af erfaringerne fra Havnepladsen 1. maj 2018 har LO og FTF besluttet at 1. MAJ atter skal afholdes på Havnepladsen i 2019 ...og denne gang med bindende aftale om godt vejr.
Med venlig hilsen
Kresten Vendelboe
Formand for LO Aarhus
Information og plan
til de deltagende organisationer og partier
for 1. maj 2019 i Aarhus.
Alle bestillinger skal være LO Aarhus
i hænde senest den 1. april 2019.